Denne uges blomsterudfordring var at lave en buket med blomster i samme farveskala. Altså tone i tone. Udfordringen kommer fra PlanteLiv og Blomstervang, som hver uge giver dem, der har lyst til at være med, en blomsterudfordring. At lave en buket med et benspænd. Det er nu lidt sjovt. Og mon ikke det også giver lidt erfaring i at binde buketter ? 🙂 det håber jeg.
Denne uges opgave var faktisk lidt svær, for der er ikke så mange farver i Oles have lige netop nu. Men en tur langs grøftekant og rundt i haven gav alligevel en lille spand med blomster. Som så bare skulle samles.
At bruge vilde blomster er dejligt – men jeg ved bare ikke lige hvor holdbare de er, når de først kommer inden for. Men så må de holde så længe de kan 🙂 Og resultatet er jeg egentlig også godt tilfreds med.
Hvis den holder natten over, så kommer den med som værtindegave i morgen 🙂 jeg håber det bedste 🙂
God weekend.
Jette
Skriv et svar