Hvor ofte indleder vi ikke en samtale med at tale om vejret ? 🙂 Når jeg kommer på besøg hos mennesker, jeg ikke kender i forvejen, så er en snak om vejret en uhøjtidelig måde at få skabt en fælles platform på. Her kan vi alle udtale os 🙂

Og nu kan jeg tale med om, hvor mange millimeter regn, der er kommet. Jeg har fået mit livs første regnmåler. Min søde rengøringsdame, som har taget godt hånd om præstegårdens kontor i mange, mange år, gav mig forleden den fineste regnmåler.

Og den er nu blevet placeret i et højbed ved sommerhuset.

Og meget heldigt, så regnede det om natten – så nu ved jeg med sikkerhed, at der kom 20 millimeter regn natten til mandag. Det er da en vigtig viden at have, og en hjælp, hvis der skal besluttes om der skal vandes eller ej.

Og prøv lige at se på det fine par – hvem er det, der har åbnet munden? Hønen – gad vidst om det er et hint om, hvem der snakker mest i min familie 🙂

På en gråvejrs onsdag.

Jette