Jeg synes ofte solen lader sig se om morgenen, men så går der lidt tid og så bliver den gemt bag et hav af skyer.

I dag vågnede jeg i sommerhuset til solens stråler – vældig hyggeligt. Diva og jeg havde lige haft en enkelt overnatning, inden huset igen bliver lejet ud til søde gæster.

I østen stiger solen op:

Den spreder guld på sky,

går over hav og bjergetop,

går over land og by. ( Den danske salmebog 749,1)

Det er ikke uden grund, at netop den salme er så kendt og indsunget. For Ingemann rammer så fint det, vi alle kan se, hver eneste morgen. Lyset fra øst, der får jorden til at skinne og tage sig skøn og indbydende ud. Som et glimt fra Paradis.

Jeg kom også til at tænke på salmen, fordi den rigtig ofte bliver sunget ved kirkelige handlinger – både bisættelser og bryllupper. Og det slår mig hver gang, at uanset hvor meget man er vant til at synge – så kan langt de fleste synge med på netop denne. “I østen stiger solen op” Det er genkendeligt, vi ser det for os. Og mange har lært den i skolen. Og den er en del af vores sangskat – og hvor er det godt, at vi stadig har noget fælles gods her.

Udenfor mit vinduer er solen igen dukket op – den må gerne skinne hele dagen 🙂

God tirsdag.

Jette