Udenfor er det blæsende – virkelig efterårsagtigt. Men dog tørvejr 🙂 Om to dage går vi ind i vintermånederne, det er helt fint for mig.

Advent nærmer sig – det er en hyggelig forberedelsestid. Ikke at jeg er kommet særlig langt selv – men jeg oplever det uden om mig, og det er også fint.

I går blev der gjort klar til gudstjeneste i Gamborg kirke på søndag. Her er der tradition for, at menighedsrådet giver en hånd med, når den store adventskrans skal sættes op. Den hænger i buen mellem kirkeskib og kor, og sådan har det været i alle de år, jeg har været her – og sikkert meget længere tilbage. Smuk er den, med hvide lys og lilla bånd – helt som den skal være.

I kirkens  store vinduer sættes dekorationer. I en kirke, hvor der ikke er meget udsmykning i forvejen, da kommer de virkelig til sin ret. Enkle dekorationer med masser af gran, lidt kristtjørn og lys – det er så fint. Det kan jeg jo sagtens sige – jeg var med til at lave dem 🙂 Jeg havde en times tid i godt selskab med graveren, hvor meget blev vendt, mens dekorationerne voksede frem. Jeg fik en god fornemmelse af, hvordan det er at lave pynt til kirken. Det er nogle større dimensioner end dem, jeg normalt laver noget i 🙂

Advent nærmer sig – og med den også mange skønne salmer. Jeg slutter her med et vers fra en ny salme. Den er skrevet over samme tekst, som “Blomstre som en rosengård” – men altså her med nye ord:

Gå på lige flisegange,

mærke kulden i min krop.

Blomstre skal de øde vange,

væld af roser stå i knop.

Jeg kan høre profetier,

der fortæller, at engang

bryder alle rosenknopper

ud i højlydt rosensang.   (fra 100 salmer, Jens Simonsen)



Der sker noget, når tekster flyttes til vores egen tid – advent bliver nærværende og vedkommende. Vi forbereder os til jul.

Glædelig adventstid.

Jette