En helt almindelig onsdag i september – ja, det var det.

Og så lidt anderledes, alene af den grund at jeg havde Mus samtale med provsten. Det sker ca. en gang om året, og det er altid lejlighed til at reflektere over, hvordan det lige er at være præst her. Hvad er jeg glad for, hvad frustrerer og hvordan er det at være præstefamilie. Det sidste havde jo ændret sig, siden Ole kom ind i billedet. Men det kunne jeg kun fortælle godt om 🙂

Referatet af samtalen skulle jeg selv skrive efter aftale med provsten. Og det kunne jeg snildt sidde i sommerhuset og gøre – blev jeg enig med mig selv om.

Og så kunne jeg lige få slået græsset – hvis det nu var tørvejr. Og det var det 🙂 og lidt solskin. Samtidig forundredes jeg over, hvor godt min sankthansurt havde klaret at blive flyttet i foråret fra Midtjylland til Sydfyn. Den blomstrer og breder sig – se selv:

 

Det første billede er fra i går det andet fra midt i maj 🙂

Dagen sluttede med et meget interessant foredrag om arbejdsglæde, arrangeret af Middelfart Sparekasse.

Generelt er vi meget glade for at gå på arbejde og for vores arbejde. Men det var spændende at se og høre lidt mere om, hvad der styrkede og fremmede arbejdsglæden.

Alexander Kjerulf var ham, der fortalte levende om det – ses yderst til højre i billedet. Og et af nøgleordene i oplægget var Tillid. Som medarbejder at blive mødt med tillid til, at man kan magte sin opgave. Uhyre enkelt, men enormt vigtigt.

 

Arbejdsglæde er ikke en passiv størrelse – men noget både ledelse og medarbejdere har ansvar for. Og et lille fint eksempel på, hvad der kan gøre, at man synes, det har været en god dag på jobbet er, hvis man har mødt: Uventet venlighed. Et fantastisk udtryk. Men meget præcist. Hvis en helt uventet har sagt noget sødt eller pænt til en – så bliver man da glad. Eller hvis det ud af det blå påskønnes, hvis en afdeling virkelig har gjort det godt og nået et mål.

Arbejdsglæde er noget vi gør – var også en af hans pointer. Ganske tankevækkende.

Jeg sidder og tænker på Løgstrups ord: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”

Det lyder måske lidt stort og flot. Men understreger bare, at vi har et medansvar for, hvordan vores nærmeste har det – om det så er familie, venner eller kollegaer.

Og det at rose og påskønne ens kollega – det bringer glæde og skaber en god stemning.

På en helt almindelig torsdag morgen.

Jette