Første gang jeg fik serveret muffins – ikke som kage – men som forret ved en fest, var da min yngste nevø en gang holdt fødselsdag. Og jeg husker stadig både min og ungernes lidt skeptiske holdning til at få muffins med skinke og ost i 🙂
Jeg har ikke selv forsøgt mig med muffins i det salte køkken før, men nu kommer forsøget. Hvis det bliver godt, vil de kunne bruges som små snack til et glas hvidvin efter en gudstjeneste sidst på ugen. Som alternativ til chips og skruer 🙂
Opskriften er med inspiration herfra.
Små muffins med chorizo, (pesto) og cheddar (12 stk)
40 gr. mel
1 æg
½ tsk. groft salt
et nip bagepulver
0,8 dl. yoghurt, skyr eller andet surmælksprodukt
2 tsk pesto – det glemte jeg 🙂
15 gr. finthakkede sorte oliven
25 gr. chorizopølse i små tern
20 gr. cheddar, revet eller i små tern
Det hele blandes godt sammen og kommes i smurte mikromuffins forme – metal, de hænger fast i papirforme.
Bages ved 200 gr. 13-14 minutter.
Køler af, og serveres umiddelbart efter.
De smager faktisk ret godt, nu bliver de lige testsmagt af andre end mig. Men jeg tror, der skal bages flere inden der er fyraftensgudstjeneste 🙂
God tirsdag.
Jette
Thyde Living
For den de ser gode ud – de må vist prøves
Hyggelig blog du har
God dag
Annette
Jette Holm Rosendal
Hej Annette. Tak for din hilsen, og håber de små muffins falder i din smag.
Venlig hilsen Jette