I aftes, da Diva blev luftet fik jeg øje på træet.

Det har nu stået der altid og i mange, mange år, men i sin silhuet så det bare så fint ud. Helt symmetrisk og med fine grene – endnu uden blade på.

Så i det grå morgenlys, blev det fotograferet 🙂 Og linjen fra Brorsons salme rinder en i hu:

“Hvad skal jeg sige, når jeg ser, …” Skaberværket er imponerende.

På en helt anden dag vejrmæssigt end i går – køligt og med regn. Passer fint til dagens mange forskellige indendørs opgaver.

God tirsdag.

Jette