Det kan godt være at temperaturerne er milde, men vinden tog alligevel fat i nat. Og mindede om, at efterårsvejr med regn og rusk det forekommer stadgig væk. Et hav af nåle fra vandkastanjen (tror jeg den hedder) ligger nu på perlesten og trappe som et tæppe. Og de sidste blade på de øvrige træer er nu også landet på jorden.
“Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund!” (Den danske salmebog 732,1)
Det vers rinder en i hu, på en mørk novembermorgen. Sommeren var engang, nu “korter solen af sin vej og natten vokser til.” Igen ord fra salmen – jeg sidder og tænker, hvor dygtig digteren har været til at bruge ord og skabe billeder. En fornøjelse at læse og synge. Og lige et sidste vers:
“Lad gulne hvert et blad på kvist,
lad falme alle strå
Guds kærlighed, jeg ved for vist,
omskiftes ikke så.” (v. 4)
En skøn formulering – og et trygt sted at standse og huske på. Omskiftelser eller ej, Guds kærlighed skifter ikke – den består. Og Gud ske lov for det.
Søndagsglimt i november – det er også et nybagt franskbrød.
Turen går til Nordjylland, og det er altid velkomment med et hjemmebagt brød. Dette er fyldt med musli. Jeg havde noget i overskud.
Ikke helt den oprindelige ide med den pose, men det gik fint med en alternativ anvendelse 🙂
God november søndag.
Jette
Karen
Der er så mange smukke salmer og sange med det mest vidunderlige billedsprog. De følger os året rundt og rumsterer i baghovedet på den gode måde 🙂
Jette Holm Rosendal
Hej Karen. Ja det er helt forunderligt. Og dette at have sunget dem så mange gange, at teksten næsten dukker op af sig selv, det er altså en god ting.