Min store og flotte damaskdug var i fare forleden. Trine havde inviteret gæster til fødselsdagsmiddag og dækket fint op og alt gik, som det skulle.
Maden var lækker – og anderledes – selskabet dejligt. Men så væltede et glas rødvin. Det er sket før, og vil ske igen. Men jeg har tidligere haft svært ved at få det af.
Men denne gang lykkedes det, og dugen blev reddet.
Alle husmor råd kom på banen, google blev konsulteret og så blev der handlet. (Og derfor har jeg heller ikke et billede af pletten) 3-4 liter danskvand blev af flere omgange hældt ud på den store plet af rødvin, så bordet sejlede men farven tog af. Det var virkelig imponerende at se. Det nærmest sydede og boblede 🙂 Og straks efter kom dugen i vaskemaskinen ved 95 grader og jeg ventede spændt. Men pletten var virkelig væk. Jeg har læst mig til, at en af grundene til, at det lykkedes, var at pletten ikke nåede at tørre ind.
Det betød til gengæld også, at sidste del af måltidet blev indtaget uden dug på border 🙂
Hvor er jeg glad for det. For det er en dejlig dug, som bruges jævnligt, og så er det en gave fra min mor, så affektionsværdien er naturligvis også stor.
Men jeg har også den holdning, at selv om det er dyre ting eller bestikket er sølvtøj, så skal det bruges og gøre gavn. Og give glæde. Der er ikke meget ved at gemme det hen i skuffer og skabe og så aldrig få det brugt.
Så dug og bestik kommer frem igen, så snart der bliver en ny anledning 🙂
Hvordan fotograferer man en skøn morgen ? Jeg ved det ikke, men dette er et bud – for uden for er det stille, enorm klar blå himmel og det skønneste solskin. Virkelig en dejlig morgen. Med alle tre børn hjemme, det er altid livligt og hyggeligt 🙂
God weekend.
Jette
Lene
Et forsinket Hjertelig tillykke med din Trine, min Trine er 29 år og jeg savner hende og hendes lillebror i disse dage. Så nyd dem nu endelig, de kære børn 🙂
Jette Holm Rosendal
Hej Lene. Tak for det 🙂 Og lidt pudsigt med navnesammenfald 🙂 ja, det er en glæde at have børn omkring sig – de giver ustandselig nye indput eller skæve vinkler.
Venlig hilsen
Jette