Kage galleri – en ny side

En hyggelig weekend er forbi og det er mandag. Uge 8 og dermed tilbage til en hverdag med møder, konfirmander, kor og alt det andet. Dejligt 🙂

Weekenden blev blandet andet brugt på at lave en ny side på bloggen. Jeg synes det kunne være lidt sjovt at samle billederne af de kager, der med tiden er blevet lavet og helt sikkert vil blive lavet. Så i toppen af siden er der nu en ny rubrik: Kage galleri.

Når jeg kigger ned over kagerne er der en ting der går igen – alle kager er pyntet eller overtrukket med marcipan. Der er ikke skyggen af fondant nogen steder. Jeg bryder mig ikke om det. Jeg synes det er for sødt – bjerge af flormelis og smeltede skumfiduser – det er ikke lige mig.

Billederne viser også, at jeg synes godt om marcipanroser 🙂 Lidt nytænkning kan vist være på sin plads der.

Et par andre glimt.

Peter kom med to små poser Toms. Og som han sagde: De passede lige i størrelsen, små og så med lakridskonfekt og chokofanter – det var lige i min smag. Og han havde ganske ret 🙂

Peters kæreste har lavet disse specielle kager:

Jeg ved ikke, hvad de hedder eller hvordan de laves. Men de bliver lavet i forbindelse med det kinesiske nytår, som fejres på dette tidspunkt af året. Traditionen har hun med sig fra sit hjemland Mauritius. Og dejligt smagte de – med sesamfrø, og kogte ligesom når vi koger klejner.

God mandag.

Jette

Forrige indlæg

Valentines kage

Næste indlæg

Små mazarintærter med hvid chokoladetop

2 Kommentarer

  1. Matilde

    Fornemt med et kagegalleri 😉 Ja, jeg må også tilstå, at jeg har et lidt anstrengt forhold til fondant – marcipan det ved man hvad er og jeg elsker også, at bruge det i kager.
    mvh Matilde

  2. Jette Holm Rosendal

    Hej Mathilde. Tak for din kommentar, og dejligt at møde en, der synes det samme som mig 🙂 Det er nok muligt at marcipan er lidt vanskeligere at arbejde med, men jeg synes det man pynter kager med også helst skal kunne spises – og smage godt.
    Venlig hilsen Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal