Jeg har faktisk først på det sidste opdaget, at tranebær er en interessant tørret frugt 🙂
Og så har jeg stadig noget af mit skønne fuldkornsmel fra Egeskov mølle.
Så er det jo bare om at bage videre og kombinere tingene. Havren kom i, fordi den er med til at holde lidt på fugten i brødet.
Brød med havre og tranebær
1½ dl. vand
1½ dl. surmælksprodukt (jeg brugte en rest creme fraiche, det gav et lækkert brød :-))
12 gr. gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
2 spsk. olie
50 gr. havregryn
125 gr. fuldkornsmel
ca 100 gr. hvedemel
Rør væske, gær, salt og sukker sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser – hold igen med hvedemelet. Æltes godt igennem og sættes til hævning 2-3 timer.
Min dej blev ret fedtet på grund af den ret store mængde creme fraiche. Men det krævede ikke særlig meget mel at ælte igennem igen, inden det blev formet til et rundt brød. Jeg forsøgte at gemme tranebærene væk i dejen. Ellers bliver de noget brankede, mens brødet bager. Efterhæver mens ovnen varmer op.
Brødet bages ved 200 grader ca. 30 minutter.
Et utrolig lækkert brød – som smagte godt, bare med lidt smør eller ost. Krummen var virkelig blød og lækker.
Tranebærene købte jeg i Nøddebazaren, og har skrevet om den tidligere. Men det var et fint sted at købe nødder og tørret frugt.
Forleden fik jeg også tjekket fryseren – fordi der ikke kunne være mere i den 🙂 Og opdagede, at der var ret så mange poser med brød og boller og andre småbrød – så nu har jeg givet mig selv ordre om ikke at bage så mange brød den nærmeste tid.
Men der skal nu nok blive en lejlighed til at fornøje sig med gær og mel igen 🙂
Jette
Jane Birke Nielsen
Det lyder rigtig lækkert med tranebærrene i brød…..det vil jeg prøve en dag 🙂
Kender godt til det med at man har en masse i fryseren som man først opdager når man rydder op deri 😉
Jette Holm Rosendal
Hej Jane. Tak for din hilsen – og held og lykke med at bruge tranebær i brød.
Tanker Jette
Elsebeth
Ved et rent tilfælde fandt jeg for mange år siden ud af, at hvis man pensler omhyggeligt med æggestrygelsen på rosiner eller andet, som stikker udenfor dejen, så forbliver de rigtig fine og lækre.
Jette Holm Rosendal
Hej Elsebeth 🙂 Tak for din hilsen og gode råd – det må jeg lige prøve næste gang. For det er da så ærgerligt at rosiner og andre tørrede frugter bliver lidt brændte, når de bages. kh Jette