Jeg har lidt en svaghed for romkugler. Også selv om jeg godt ved, at det ikke er den store bagekunst, der ligger gemt i dem. Snarere tværtimod – så rummer de en samling af rester af forskellig art og kvalitet. Men jeg kan altså godt li’ dem.
Jeg har dog aldrig prøvet at lave dem selv. Men faldt forleden over en opskrift og tænkte, at det kunne da prøves ved lejlighed.
Og da der var et stykke tørt chokoladekage tilbage, som næppe blev spist, som det var – så var lejligheden der. Og på jagt i kælderen fandt jeg en sjat rom, som pigerne havde efterladt, da de flyttede hjemmefra 🙂
Jeg gik ud fra en opskrift, jeg fandt her.
Romkugler (5 mindre stk.)
ca. 100 gr. kage (chokoladekage, sandkage eller lign.)
25 gr. solbærsyltetøj
25 gr. hasselnødder, grofthakkede
1 spsk. rom
10 gr. kakao
Smuldr kageresterne og bland det godt med resten af ingredienserne. Jeg lod det stå og trække lidt og formede derefter massen til små kugler, som blev trillet i kokosmel.
Og resultatet blev overraskende godt. Der kom helt klart nyt liv til noget gammelt kage.
Her til formiddagskaffen går de ret godt 🙂
Jette
Skriv et svar