Og jeg afsløres med det samme, som en, der ikke har så meget forstand på spirer og blomster. Og indrømmet. Jeg ved det godt 🙂
Men jeg har den sidste uges tid undret mig over nogle grønne totter, der voksede under tulipantræet i haven. Jeg kunne ikke lige regne ud, hvad det var – og det var da mærkeligt, hvorfor græsset skulle vokse så pletvist.
Så med kamaraet i hånden gik jeg ud og besigtigede fænomet – og tog et billede.
Og tror nok, at det er vintergækkeblade, der står og bebuder at foråret er på vej 🙂 Og de er bestemt velkomne.
Og hvor mærkeligt – for i aftes blev mine forældres vej i Vendsyssel nævnt i Nyhederne – for første gang i hele mit liv. Og anlendingen til det fine besøg fra TV2 var, at der var enormt meget sne! At vejen var ret så ufremkommelig.
Og samme dag har jeg stået og fotograferet frimodige vintergækker. Det er bare lidt forunderligt med så store forskelle i vejrliget – i vores ret lille land.
God søndag – på en vejrmæssig noget varieret dag.
Jette
Anonym
Hej Jette,
Krokus 🙂 Det er krokus. Min mor er også sneet inde i Hjørring – hun hygger sig med katten og kigger ud på bjerge af sne. Jeg fik ikke sagt det, men jeg elsker dit indlæg om undren – Op al den ting… er også en af mine yndlingssalmer.
Mange hilsener, Karen
Jette Holm Rosendal
Hej Karen. Tak for de pæne ord – og hvor pudsigt at høre at du også har nordjyske rødder. Selv om jeg har boet på Fyn i mange år, så er det altid lidt særligt at høre om nogen, der også kender Vendsyssel.
Og det med bladene – ja, min graver har også kommenteret det 🙂 Det er vist meget godt, at det ikke er ude på kirkegården jeg slår mine folder. God aften og venlig hilsen Jette.