Fredag – bare ordet har en egen klang. Det er næsten weekend. Og selv som præst, så er fredag en særlig dag – især fordi jeg har en aftale med mig selv om, at søndagens prædiken skal være skrevet og udskrevet senest fredag kl. 15. Og det er den så i 95 % af tilfældene.
Flutes – sådan et par stykker skal der bages i weekenden. Egentlig et meget lille projekt, men ind i mellem har lidt også ret.
Fødselsdage – jeg kan godt li’ fødselsdage. Jeg synes, det er hyggeligt, en dag om året at kunne fejre og sætte en person i centrum. Hos os bliver flaget altid hejst, når der er fødselsdag – så enhver der kommer forbi på den dag allerede udefra kan se, at her er der en, der fylder år.
I weekenden har vi to fødselsdage – min mor, der fylder 92 år (!) og min nevø, der fylder 19 år. Jeg har fået lov at servere aftensmad på nevøens fødselsdag. Så det kommer der lidt mere om de kommende dage.
Så der er nok at glæde sig til og glæde sig over – og være taknemmelig for.
Også hønsene glæder sig – og nyder stadig at kunne skrabe løs i jorden.
God fredag.
Jette
Skriv et svar