På lørdag skal barnebarnet døbes 🙂 Hvilken festlig begivenhed. Og dertil hørende forberedelser. Forældrene planlægger og beregner og håber på tørvejr og solskin, så arrangementet med telt i haven bliver en succes 🙂

Jeg har efterhånden fået styr på dåbsgudstjenesten, som skal foregå i deres lokale sognekirke. Det bliver da helt specielt at få lov at døbe barnebarnet – sidst jeg døbte nogen fra familien, var da Peter blev døbt for små 29 år siden.

Og Christine skal døbes i samme dåbskjole som Peter blev døbt i, og som de pigerne også blev døbt i. Og som jeg selv blev døbt i for godt 60 år siden. Så dåbskjolen fortæller jo i sig selv megen historie. Og hvor er der sket meget i alle de år. Men der er også noget helt specielt ved, at der kan trækkes tråde tilbage i tiden og knyttes bånd til nutiden.

Dåbskjolen har min mor syet for de mange år siden. Og nu, hvor jeg har siddet og broderet navne på kjolen, har jeg kunnet beundre, det store arbejde, som hun har lagt i kjolen. Den er blevet syet med franske sømme, utallige små biselæg og kniplet mellemværk. Og fine håndsyede knaphuller. Min mor må virkelig have brugt utallige timer, for at få den kjole gjort klar til brug.

Og hun ville have glædet sig meget over at se, den i brug igen – denne gang til dåb af et oldebarn.

Se lige de små hjerter, som er kniplet her og sat ind i et bindebånd. Jeg ved ikke, hvornår hun havde tid til at kniple alle de meter bånd. Men måske da hun var missionær og jordemor i Arabien og vidste, at hun snart skulle tilbage til Danmark og giftes med min far.

Flot er det – og vi vil mindes hende på lørdag. Familiedåbskjoler kan altså noget 🙂

God torsdag.

Jette