Mine æbletræer gav ikke ret mange æbler i år – og nu er de sidste blevet brugt. I en æblekage.

Der er ikke mange krumspring i den – blot masser af æble og kanel.

Anledningen til at bage denne kage, var som “tak for hjælpen!” Mine to gravere havde gjort et stort arbejde med at hjælpe og gøre klar – så mine konfirmander kunne få bordplads at stå ved, gran at klippe af og sakse at klippe med. Konfirmanderne skulle lave en lille kirkegårdspynt – en dekoration til at sætte på et gravsted.

Jeg har sat mig det mål, at dette års konfirmander skal bevæge sig mere og røre ved mere og være mere aktive, end de tidligere hold har været.

Og her til Alle Helgen var det oplagt at lave en lille dekoration til kirkegården. – Men også fordi det giver mulighed for at tale om, hvad sker der ved en bisættelse/begravelse – og hvad tror du sker, når vi dør? Store spørgsmål og svære spørgsmål – og da kan det være godt at have noget helt konkret i hænderne, når de spørgsmål skal tænkes igennem.

Kagen her kræver ikke de store overvejelser – den er enkel og ligetil – og smager dejligt 🙂

Æblekage med kanel

2 æg, fra løbske høns

175 gr. sukker

85 gr. smør/margerine

175 gr. mel

½ tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljesukker (gerne hjemmelavet)

1 æble i små tern

Topping

2 æbler i både

2 tsk. kanel

2 spsk. sukker

Smelt smørret og lad det køle lidt af. Pisk æg og de to slags sukker let og luftigt. Pisk så det smeltede smør i. Sigt mel og bagepulver og vend det i dejen sammen med æblet i tern.

Dejen kommes i en springform (18 cm. i diameter), der er foret med bagepapir. Æblerne i både lægges ovenpå dejen i et pænt mønster og drysses til sidst med kanelsukker – der er rimelig meget sukker 🙂

Bages ved 180 grader ca. 50 minutter – mærk med en tandstik om kagen er bagt. Lad kagen afkøle, før den tages ud af formen.

Den kan spises som den er, men smager også rigtig fint med lidt flødeskum og creme fraiche blandet og tilsat lidt vaniljesukker.

Helt trist at tænke, at det var årets sidste æbler af egen avl, men heldigvis er der næste år æbler igen.

Jette