“Det første lys er Ordet, talt af Gud,
det skabte liv, hvor alt var øde,
med fuglesang, med blomster, der sprang ud,
med glæde over markens grøde.” (DDS 87,1)
Så blev det første søndag i advent – en dejlig dag, fyldt med forventning. På mange niveauer og i mange sammenhænge. Forventningen om en dejlig måned, om hyggelige stunder, om tid til familie og venner, tid til at gøre noget sammen, noget andet end på nogen anden tid på året.
Det er dejligt og det er godt. Og adventskransens fire lys fortæller hver sin historie.
I Grundtvigs salme til advent fortæller lysene om de tre store højtider – jul, påske og pinse og til sidst hele kirkeåret. Og Johannes Johansens udgave udtrykker sig lidt mere i vor tids sprog – og lader første lys fortælle om begyndelsen. Da alt blev til. Og det er ikke nogen dårlig ide lige at standse op og glædes over alt, det vi er betroet.
Jeg har ikke fået en adventskrans i år – hverken lavet en, købt en eller lavet en dekoration med fire lys. Men jeg ved med sikkerhed, at kirken har en skøn krans med lilla bånd – den vil jeg nyde at se blive tændt hver eneste søndag.
I år bliver den tændt med en flamme fra “Fredslyset”. Jeg modtog lyset i fredags, og det vil nu komme med i kirke og stå tændt der hele adventstiden.
Fredslysets flamme kommer oprindeligt fra den evige flamme, der brænder i fødselskirken i Betlehem.
Det er da lidt en fin tanke, at den nu kommer til også at tænde lyset i kirkens adventskrans.
Jeg ønsker dig en glædelig adventssøndag.
Jette
Karen Engell Dalsgaard
Den sang vi også i går, den og de andre gode adventssalmer. Det er så hyggeligt og festligt. Smuk tanke med fredslyset. Det skulle vi da også have en flamme af i Skivholme…
Jette Rosendal
Det er første gang vi har fredslyset – eller flammen derfra. Men en lidt ny og anderledes måde at tænke lys på. Det er Sct. Georgs gildet der står bag idéen.