Som præst på landet, så er det to ting som hænger tæt sammen. For når man bor herude, så har alle set, hørt og anet duften af nyhøstet korn og halm – og prøvet at køre bag en traktor og vogn læsset med halm. Så herude er det stadig helt naturligt at holde høstgudstjeneste og sige tak til jordens skaber og himlens Gud.
Og med to kirker i pastoratet, så er der høstgudstjeneste to søndage 🙂 Og i går var den første. Kirken var fint pyntet og rundt om på halmballer og i rustikke trækasser lå gulerødder og hvidkål, fine hokkaidoer og masser af pyntegræskar. Grøntsager er bare farvestrålende og lyser op, og jeg synes man bare får lyst til at tage nogle af sagerne med hjem og gå i gang i køkkenet 🙂
Det var der også mulighed for – for efter gudstjenesten blev de forskellige grøntsager solgt og pengene, der kom ind ved auktionen går til kirkeligt arbejde. I går var det Danmission, som fik alle de indsamlede penge.
Jeg var så heldig at få fingrene i en kasse grøntsager, så jeg har så godt og vel til aftensmaden i denne uge 🙂 Lige hvad der skal laves, ved jeg ikke endnu – men heldigvis er nogle af grøntsagerne ret holdbare. Men en gang hokkaidosuppe skal det nu nok blive til. Eller måske jeg igen skulle prøve at bage boller medhokkaidopuré 🙂
En høstgudstjeneste giver også mulighed for at synge mange skønne salmer – Nu falmer skoven trindt om land, eller Vi pløjed og vi så’de, eller en af mine yndlings:
“Nu takker alle Gud
med hjerte, mund og hænder…” (Den danske Salmebog 11,1)
Her understreges at vores taknemmelighed har flere retninger. Både til Gud, men også en tak vi kan bringe videre til vore medmennesker, og dele med hinanden.
På en smuk mandag morgen
Jette
Janne Nyborg
Det er klart, at mange af os fra stenbroen ikke har kørt bag en traktor med og vogn læsset med halm. Men jeg kender alligevel ikke en eneste Københavnerkirke, der ikke holder høstgudstjeneste.
Jette Holm Rosendal
Hej Janne. Og tak for din kommentar – og du har ret, også i byerne holdes høstgudstjenester. Jeg tror, det ligger dybt i os, at takke for det, vi kan se, vokser og gror omkring os. Om det så er blomster i grøftekanten eller et græsstrå, der bryder gennem asfalten – forundringen er lige stor. De bedste hilsner Jette