Jeg synes ethvert guldbryllup er en fejring værd. 50 års ægteskab vidner om tålmodighed, overbærenhed, rummelighed, vilje og kærlighed. Og det må vi gerne fejre og hylde.

I weekenden var vi til min svoger og svigerindes guldbryllup. En festlig brunch lagde grunden til hyggelige timer – med taler, sang og samvær. Helt nede på jorden – og helt i guldbrudeparrets ånd.

Der var et ønske om, at der ikke skulle laves æresport eller anden pyntning. Og det var naturligvis helt i orden. Men vi fandt alligevel en lidt anden måde at lave lidt pynt på 🙂 Nemlig et helt enkelt hjerte, pyntet med naturens fine gaver her i efteråret.

På Karensminde, en lokal museumsgård med arbejdende værksted, fik vi lavet et stort hjerte i bøjet jern. Ole fik boret et par huller i en flise, så hjertet fik fod at stå på, og så lavede vi små buketter, som vi bandt rundt om på jernringen. Og vi blev vældig godt tilfredse med resultatet 🙂 Enkelt og ligetil. Og hjertet kan bruges efterfølgende – med lidt gran på, eller en lyskæde rundt om – eller hvad, man nu synes.

Ved et guldbryllup – og ved andre af livets store begivenheder – så dukker ofte et vers eller nogle gode ord op i ens tanker. Og her er det sidste vers af sangen “Du kom, med alt det der var dig”:

At livet det er livet værd

på trods af tvivl og stort besvær

på trods af det, der smerter,

og kærligheden er og bli’r,

og hvad end hele verden si’r,

så har den vore hjerter. (Jens Rosendal)

Livet er sjældent bare lige ud af landevejen – det rummer bump og sving blandet med solskinsdage og skønne stunder. Men livet, det er livet værd – for kærligheden er og bli’r – og knytter bånd fra hjerte til hjerte.

God mandag.

Jette