Overskriften er første linje i en sommersalme. Og den gamle salme opfordrer os til at gå ud og se os om – i denne skønne sommertid. Se hvordan alt vokser og trives og blomstrer.

Efter en uge på Mallorca, så er det dejligt at se danske grønne træer, haver og marker. Ikke, at der ikke var grønt på Mallorca, men det var en mere støvet grøn. Her i landet dufter det bare mere friskt og mindre støvet. Især nu, hvor der er kommet lidt regn.

Det er højtid for roser. Både små og store. Med fine farver og krøllede blade.

Fairy rosen er så småt ved at springe ud – og så blomstrer den ellers til langt hen på efteråret. Det er virkelig en skøn plante at have i haven.

Da jeg kom hjem fra konvent i går, var det rart at gå en tur i haven. Klippe lidt og luge en anelse og hilse på hønsene 🙂 Jeg plukkede til en lille buket – som nu er kommet inden for. Det hygger altid med en enkel buket. Og der er brug for lige at falde til ro igen efter mange indtryk på kort tid. Og tidsplanen er skredet – der skal skrives prædiken på en lørdag – det sker yderst sjældent 🙂

Så nu vil jeg ønske dig en skøn sommerweekend – og fordybe mig i lignelsen om “den fortabte søn”, som er prædikentekst til i morgen.

Jette