De seneste dag har været fyldt med indhold – dejligt samvær med familie, konfirmationer i kirken og arbejde i sommerhus. Så i dag viser bloggen lige et glimt af lidt af hvert – i morgen skriver jeg mere strukturetet om vores skønne dage i Milano 🙂

Frokost i Milano

Muligheden bød sig – vi havde alle seks tid og mulighed for at flyve til Italien. Vi er alle ret glade for pizza og pasta, mildt klima og lejlighed for at shoppe – så afsted gik det.

Vel hjemme igen skulle Trines fødseldag også fejres – heldigvis havde hun ønsket, at vi spiste ude – så det gjorde vi 🙂 Hun fyldte 28 år – det er virkelig underligt, hvor alle de år er blevet af. Min søster og jeg sad og funderede over, hvor i livet vi var, da vi var 28 – og det viste sig, at da havde vi begge lige fået barn nr. 1. Lidt sjovt at tænke tilbage på.

Nogle af de skønne konfirmander

I går konfirmerede jeg 37 søde unge mennesker – det er altid festlig og glædeligt. Og vejret var i den grad med – solen skinnede, bøgebladene lyste og fuglene sang. En ren festdag.

Sommerhuset skulle også besøges – der sker heldigvis noget nu, så det er altid spændende at se, hvor langt og hvor meget håndværkerne har nået.

Et værelse med udsigt

Nu er der kommet træ på alle skillevægge, så der er kommet rigtige rum i huset. Ole og jeg isolerede et par vægge, så det er lige til at gå til for tømreren, når han kommer igen, og sætter det sidste træ op.

Køkkenhjørne

Der, hvor køkkenet skal være, er der helt færdigt med træ, kun loftet mangler at få træ sat op. Brændeovnmøblet har fået skåret ud til de fire riste, som skal sikre at den varme luft kan strømme ud i hele rummet. På den lave del af møblet kommer komfur og ovn.

Blomstrende ananasæbletræ

Æbletræet har fået godt fat – det står med fine blomster. Så mon ikke der kommer fine ananasæbler til efteråret 🙂 ?

Med ønsket om en skøn mandag 🙂

Jette