Blomkålsgratin – minde fra barndommens land :-)

Min mor har lavet utrolig mange gratins. Virkelig mange. For på en gård med høns og egne æg, en køkkenhave med egne grøntsager så var grundelementerne inden for rækkevidde, når der skulle laves en gratin. Let mad til mange mennesker.

Og jeg har altid syntes, at det smagte skønt. Min mor serverede som oftest persillesmør til – det fik jeg så ikke lige lavet i aftes.

Men jeg fik lavet blomkålsgratin. En skøn spise 🙂

Opskriften var fra Claus Meyers bog Almanak og helt traditionel – måske lige bortset fra, at der blev drysset parmesan på toppen. Det gjorde der dog ikke tilbage i 70’erne, hvor det var min mor, der lavede mad 🙂

Min gratin fik følgeskab af lidt salat, det mindes jeg heller ikke lige var dengang, men det gør sig nu ret godt til den her slags mad.

Og lidt pudsigt med denne ret – sidste gang jeg fik den, var fornylig, da Peter og hans kæreste lavede retten. Så det er åbenbart også noget, der falder i de unge mennesker smag – og det forstår man godt 🙂

Så har du lidt grøntsager og nogle æg, så er der ikke nogen grund til ikke at forsøge sig med en gratin. Det eneste er, at den skal spises med det samme, når den kommer ud af ovnen. Den falder lidt sammen når den køler af, men kan dog sagtens spises kold også.

Rigtig god weekend.

Jette

Forrige indlæg

Solbær

Næste indlæg

“Nye” bæredygtige kurvestole :-)

2 Kommentarer

  1. Unknown

    Husker også, at vi ofte fik gratin derhjemme i 70'erne. Det var med at holde sig til, når der blev sagt værs'go', for hurtigt var der kun det halve tilbage, selvom ingen havde taget noget endnu 🙂

  2. Jette Holm Rosendal

    Ja, det er en luftig sag – sådan en gratin 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal