Fødselsdag – det er en åbenlys anledning til at bage 🙂 Men lige hvad? Jo, jeg er i færd med at fremstille en islagkage – som jeg tror bliver god. Mere om den en anden dag.

Men jeg vil også gerne lave noget lækkert gærbrød. Det afslører sig, at jeg er mægtig glad for brød i alle variationer.

Så efter søgen på nettet faldt jeg over nogle lækre kanelknuder, der udover remonce også indeholder marcipan og chokolade. Så kan man da kun blive glad!

Her kommer min lidt tilrettede udgave :

Kanelknuder (14 – 16 stk)

Dej:

25 gr. gær

2 dl. mælk (stuetemperatur)

1 tsk. vaniljesukker (oprindeligt stod der kardemomme, men det var jeg udgået for)

½ tsk. salt

2 spsk. sukker

1 æg fra en lykkelig høne

75 gr. smør

ca. 450 gr. mel

Kom det meste af melet og alt smørret i en skål og smuldr smørret. I en anden skål røres gæren ud i mælken, vaniljesukker, sukker, salt og æg tilsættes og røres godt sammen. Kom blandingen over i skålen med mel og smør og rør – senere ælt det godt sammen. Der skal eventuelt bruges det sidste af melet.

Den lækre dej stilles nu til hævning et par timer under et klæde.

Remonce:

100 gr. smør

100 gr. sukker

2 tsk. kanel

75 gr. marcipan, revet

25 gr. grofthakket chokolade

Rør smør, sukker og kanel sammen og tilsæt marcipanen og rør det godt igennem.

Når dejen er fint hævet, æltes den igennem igen og rulles ud – på øjemål til ca. 45 x 35 cm 🙂 Fordel remoncen på den ene halvdel (på langs) og drys chokolade over.

 

Fold den anden halvdel ind over, og klap den lidt fast. Skær dejen i strimler á ca. 2 – 3 cm. Tag en strimmel og sno den og fold enderne ind, så de kommer i bunden af formen. Jeg fik ikke slået nogen knuder på mine strimler, men snoet og foldet, det blev de.

Jeg bruger ofte muffinsforme til den her slags bagværk – så bliver al remoncen i nærheden af dejen. Ellers læg knuderne på en bageplade med beklædt med bagepapir.

Nu skal de efterhæve ca. 45 minutter under et klæde.

Og bages ca. 15 minutter ved 200 grader. Og huset dufter! Og knuderne er vokset! Meget mere end jeg synes var nødvendigt 🙂

Så næste gang bliver strimlerne skåret i 2 cm bredder, i stedet for de 3 cm, de blev skåret i her.

Nu ligger dem, der er tilbage i fryseren, klar til at blive tøet, lunet og spist når jeg holder fødselsdag – og det er der ikke så længe til 🙂

God tirsdag.

Jette