Min ferie sluttede af med en tur til Nordjylland. Og det gjorde den, fordi i går, den 2. februar, kunne min far være fyldt 100 år.

Det er helt i orden, at han ikke selv kom til at opleve den – han havde et langt og godt liv, indenhan døde næsten 97 år gammel.

Stenen var dækket med sne, som blev børstet af, så både min mors og fars navne blev synlige. De ligger nu begge begravet på kirkegården ved min barndoms kirke. Langt mod nord. Kirken var åben, da vi var forbi, og det var nu vældig fint lige at kunne kigge inden for. Og mindes mange små og store begivenheder fra den kirke. 

Men at køre så langt for at besøge et gravsted – det er lidt specielt. Og det er til enhver tid en større glæde at køre for at besøge mennesker i live. Så jeg glæder mig over, at kirkegårdens personale passer så godt på deres gravsteder, så jeg trygt kan lade mine forfædre hvile i fred deroppe. 

Men en slags mærkedag var dagen i går. 

Jette