Så blev det den 24. december. Og godt for det 🙂 Nu glæder jeg mig til at sætte mig og nyde julen. Jeg ved godt, at det bliver travle dage, men jeg vil finde tidspunkter, hvor jeg laver ingenting, og bare kigge på mit juletræ.
Lige nu står træet i konfirmandstuen på vej ind i stuen, i løbet af dagen bliver det pyntet af Peter. Mens jeg er i kirke. Sådan har det været i mange år, og det er en dejlig tradition, at børnene har pyntet træet, mens jeg har holdt gudstjenester. Og hilst på virkelig mange mennesker. De fleste glade og forventningsfulde, men også nogen, for hvem julen ikke er så let. Men uanset hvad, så kan vi dele julens budskab og nynne med på de skønne salmer.
I nat skal vi tænde decembernatslys
og gyse af glæde og dele det gys
Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet
af julenatsfryd over det, der er sket! (100 salmer, 822)
Jeg ønsker dig en glædelig og velsignet jul.
Kærlig hilsen
Jette
Lene
Tak, Jette, og en glædelig jul til dig og dine.