I går fyldte min far år.

94 år og åndsfrisk, mobil og med sit gode humør, ja så var det bestemt værd at fejre. Og det blev en hyggelig dag – med sne på marken, lys i stuen og dejlige gæster.

Der blev serveret kaffe og kage 🙂

Othellolagkage, macarons med hindbærcreme, fødselsdagsboller og små kransekager med solbær og chokolade

Der var dækket op med min mors tynde kopper og fine stel. Så på sin måde var det lidt som var hun til stede, selv om det nu næsten er et år siden, at hun døde.

Dugen er lidt speciel. Det er min mor, der har broderet den for mange år siden. Hun har altid lavet meget håndarbejde, og det her er en af tingene – en dug så lang, at den tager 4 plader i bordet, og med mønster hele vejen igennem.

Og til sidst et billede af min far – der var glad og nærværende. Og nød at pakke gaver op 🙂

Det var en dejlig tur til Nordjylland – med gode minder at samle op på.

Jette